1 marts 2023, kørte vi afsted første gang med vores gamle norske bybus, der blev ombygget til en velfungerende udekørende børnehave. Vi har gjort os en masse erfaringer igennem det seneste år, og vi har fået børn og forældre der har vist os den store tillid det er hver dag at køre afsted ud i det blå. Til sommer siger vi farvel til de første 13 børn der startede op, og vi har allerede mange på venteliste til de ledige pladser i Karlsvognen.
I dag den 1. marts 2024 fejrede vi det første år med Karlsvognen, og dagen blev festligholdt med ristede pølser, og lækker kage, som Anna og hendes mor havde bagt. Vi er glade for at så mange forældre, udvalgsformand, borgmester og TV2, havde fundet vej ud til Bytoften, hvor der var tændt op i den store grill.
Tak for en rigtig dejlig dag i flot vejr, og stor tak til personalet i Karlsvognen der havde gjort et stort arbejde i at forberede en fest for os gæster.