Fastelavn
Fastelavn planlægges og afvikles som det giver mening for den enkelte daglejer og børnegruppen. Det forventes at alle på én eller anden måde arbejder med emnet fastelavn. I 2024 falder fastelavns søndag d. 11 februar.
Påske
Påske planlægges og afvikles, således det giver mening for den enkelte dagplejer og børnegruppen. Det forventes at alle på én eller anden måde arbejder med emnet påske. Påsken falder sidst marts.
Affaldsindsamling
Bæredygtighedsuge/affaldsindsamling – uge 15. Alle dagplejebørn skal på den ene eller den anden måde deltage i affaldsindsamlingen/bæredygtighedsugen. Der findes masser af materiale på www.affaldsindsamlingen.dk/skoler-og-dagtilbud/
Dagplejedagen
Årets dagplejedag er onsdag d. 8 maj. Vi forventer alle deltager i dagen. Det aftales i de enkelte legestuegrupper/distrikter, hvordan dagen den skal forløbe.
Skt. Hans
Skt. Hans kan markeres i dagplejen, det er ikke en tradition man skal afvikle, men gør det gerne, hvis jeres børnegruppe tillader det. Skt. Hans er i 2024 d. 24 juni.
Høst
Når vi kommer tilbage fra sommerferien, er høsten i gang. Ikke kun høsten på markerne med store maskiner, men også den lille høst i brombærkrattet, i urtehaven og mange andre steder. Det forventes at alle dagplejere arbejder med emnet høst.
De små synger sammen
En ny tradition er kommet til i dagplejen. Det forventes at alle deltager i den landsdækkende ”små synger sammen dag”. I 2024 afvikles dagen d. 12 september.
Naturens uge
Naturens uge er i uge 36. alle dagplejebørn skal på den ene eller den anden måde deltage i aktiviteter som har med naturens uge at gøre. Der findes masser af materiale på www.naturensuge.dk Det anbefales man bestiller til sig selv også selvom man er flere som laver det sammen, ellers modtager an kun ét sæt materialer.
Børn & Motorik
I uge 41 har vi fokus på motorik. Ikke kun på de store bevægelser, men ligeså meget de små bevægelser. Her skal både tænkes fin og grovmotorisk. Vi slutter ugen med motionsdag som planlægges i legestuen/distrikterne som det giver mening.
Halloween
Halloween er en af de traditioner som er kommet til for at blive. Denne tradition er frivillig at deltage i. Vi ser dog gerne i arbejder med emnet, hvis det giver mening for jeres børnegruppe.
Jul
Julen er en måned hvor der sker en masse. Vi ser gerne i laver aktiviteter der har med julen at gøre, men det er mindst lige så vigtigt at der er ro. Julen er en travl måned og vi skal derfor prioritere i alle de mange juleaktiviteter. Vi ser dog gerne i deltager i julegudstjeneste, hvis det afholdes i jeres område.