CIRKUS RØD PLANET – STURT STURT NUMMER
I nogen tid har Rød planet øvet sig rigtig meget på at være cirkuselefanter, musikere, klovne, linedansere og søløver. Børnene har slidt og slæbt med at lære hvor de skulle stå, hvornår de skulle komme ind, hvornår orkestret skulle spille og ikke mindst har der været øvet i at turde stå på en scene. I dag skulle den store forestilling finde sted, og forældre og søskende mødte talstærkt op til et sturt sturt nummer 😊
Som voksen måtte man kæmpe med klumpen i halsen, når sprechstallmeister trådte frem og præsenterede det sture nummer, og når elefanterne gik fint i række.
Efter forestillingen kom der gang i de lange køer og kage, popcorn saft og kaffe strøg over disken.
Tusinde tak for et brag af en forestilling til børn og personale fra Rød planet 😊